historien H+©jen Midtervej 19 1986Øster Skerninge har sin oprindelse i én af Danmarks ældste landsbyer og blev nævnt første gang i 1372. Det kan du læse mere om her.

Æbleplantager i Øster Skerninge.

 

I årene 1945 – 1947 blev der plantet æbletræer i Øster Skerninge.

Under, og lige efter krigen kunne man ikke købe importeret frugt, derfor blev der mangel på dansk frugt.

Flere landmænd I Øster Skerninge plantede et område til med frugttræer. Omkring 13 plantager blev plantet. Størrelsen af arealerne varierede mellem nogle få træer til flere tønder land.

Olav Johansen Strandvej 61 havde således hele tre arealer plantet til med frugttræer.

Æblehøsten gav sæsonarbejde for mange, mest kvinder og større børn, der godt kunne tjene en ekstra skilling.

Æblehøsten blev bl.a. solgt til SAF. Svendborg Andelsfrugtsalgsforening på Abildvej i Svendborg

Read more ...

Øster Skerninge - Ungdomsforening

Artikel fra bogen Øster Skerninge sogns historie

Udgivet 2001

 

Øster Skerninge ungdomsforening ville give ungdommen sans for åndelige og kulturelle værdier

Det var med ønsket om - ud fra højskolebevægelsen – at give de unge i Øster Skerninge mulighed for at stifte bekendtskab med alt det, der rørte sig i tiden, og give dem sans for åndelige og kulturelle værdier, at Laura Larsen den14.6.1889 tog initiativ til dannelsen af en ungdomsforening, èn af de første i Danmark. Det skete under en stor bøg i en lysning i skovkanten ved Nørregård, og stedet og bøgen var i mange år et samlingspunkt for aktiviteterne i foreningen. Mange initialer blev gennem årene indgraveret i bøgetræet som  vidnesbyrd om romantiske forbindelser, der opstod ved ungdomsforeningens arrangementer og dans. I de første år blev den da også af nogle kaldt for ”gifteforeningen”, som ”bare var blevet til for at få de unge sammen og få giftet dem” sagde man, og i det hele taget var der i starten en del modstand mod foreningen, men den blev dog gradvis overvundet.

Read more ...

Barndommens Gade

barndommensgadeBarndommens gade.
Billedet er taget af min mor foran mit barndomshjem ”Åmarksvej 31”, år ca. 1959.
Hvis jeg lige skal præsentere styrken, så set fra venstre: Charles Jørgensen fra Åmarksvej 26, hvor han stadig bor. Så mig selv Jørgen Jensen, bor i dag Øster Skerningevej 17B. Dernæst Bente Rasmusen fra Åmarksvej 28, bor i dag i Australien. Så min lillesøster Åse Jensen. I dag Rasmusen og bor i Ulbølle. Dernæst Carlo Jørgensen fra Åmarksvej 26, bor i dag i Vester Skerninge på en sidegade til Åmarksvej. Til sidst Ib Jørgensen fra Åmarksvej 26, bor i dag på den anden side af hæggen nr. 28. Der ud over ligger der flere små rødder i barnevogne derhen af gaden, som støder til, efterhånden som de lærer at gå.

Billedet må være taget om formiddagen, da jeg er sikker på, at ingen forældre var i humør til at tage billeder af os om eftermiddagen. Der var jo ingen computere, mobiltelefoner og iphones dengang, så dagens leg var helt op til vores egen fantasi. Den fejlede så til gengæld heller ikke spor.

Read more ...

Klip fra dagligdagen

Artikel fra bogen Øster Skerninge sogns historie

Udgivet 2001

Invitation til bryllup

Søren Rasmussen, søn af Rasmus Christensen, hvis husmandssted før udskiftningen lå på Midtervej (ved siden af Midtervej 9, der er Møllegårdens gamle stuehus) og senere blev flyttet ned på Ullemoses jorder, skriver følgende i et brev stilet til ”Rasmus Christensen i Øster Skerninge” – med datidens skriftsprog:”Promi Moria”

Jeg lader eder vide kiere fader, Brødre og Søstre tillige eders Børn. At jeg nu efter min Salli Kounes Døe, igen er forlovet og Agter at indtræde I nyt ægteskab, og derfor beder ieg eder at i vil bevise mig den Tjeneste at komme til mig i mit iboende Huus i Neder Holluf, fredagen den 27 februar D:Aar: for da, ieg haver bestemt at holde Bryllup på den Dag, og der beder ieg eder alle komme til mig.

I øvrigt intet videre nu, jeg ønsker eder alle et godt helbre og i må leve vel. Vi er gudskelov ved godt helsen. Min gamle fader beder ieg at have tålmodighed i sine lidelser intil gud gør en ende det paa.

Jeg forbliver eders troe søn til døden.

Neder Holluf d. 16. februar 1807

Søren Rasmussen”

Read more ...

Et Øster Skerninge – barns erindringer fra 2. verdenskrig.

Artikel fra bogen Øster Skerninge sogns historie.

Udgivet i 2001

 

Minder fra krigens tid får i et barns version en særlig betoning og ligefremhed. Det følgende er ganske vist skrevet som voksen, men det er erindringer og på oplevelser fra besættelsestidens Øster Skerninge i årene 1940-45 set med et barns øjne.

Jørgen Bendt Jørgensen, født i 1932 i huset på Ravnegårdsvej 26, Øster Skerninge, i dag med bopæl i Gl. Tølløse på Sjælland, skriver i sine erindringer bl.a. følgende:

”Det første, jeg husker om krigen, er den 9 april 1940 om morgenen. Vi stod udenfor huset og så på de mange tyske flyvemaskiner, der fløj henover os på vej nordpå. Hvad det betød, var vi vel ikke rigtig klar over, men det fik vi snart at vide gennem radioen.

 Og så fik vi travlt med at lave mørklægningsgardiner. Hos os bestod de mest af salpetersække, som blev sprættet op og sømmet fast på en træramme, der passede ind i vinduesåbningen udvendig. Det var gode imprægnerede sække fra Norsk Hydro, som holdt hele besættelsestiden ud.

Read more ...

Husholdningsforeningen

Udgivet i 2001

Kvinderne skulle dygtiggøres til at udfylde deres plads i hjem og samfund.

Det fortælles, at der oprindelig var to husholdningsforeninger i sognet – èn for gårdmandskoner og èn for husmandskoner. Med årene udviskedes det noget skarpe skel mellem gårdmænd og husmænd, og i1924, da Øster Skerninge Husholdningsforening, der var tilsluttet DSDH, De samvirkende danske husholdningsforeninger, blev grundlagt, var det en forening for alle kvinder.

Formålet, hed det sig, var at dygtiggøre kvinderne til at udfylde deres plads i hjem og samfund.

Oprindelig blev der holdt kursus i rensning og presning af herretøj, strikning, syning af linned m.m. foruden foredrag, oplæsning og meget andet. Senere drejede det sig om kønssygdommes bekæmpelse, samariterkursus, hygiejne, regnskab og kostundersøgelser. Under krigen gik det ud på at omsy tøj, sylte, henkoge, lave sæbe og sy kludesko.

Read more ...

En juleaften i 1876

 Artikel fra bogen Øster Skerninge sogns historie

Udgivet 2001

Hanne Jespersen, født Karen Johanne Larsen i 1869, skrev dette (nænsomt redigeret af denne bogs forfatter) godt 93 år gammel i sit hjem på Midtervej 19:

Den første jul, jeg kan huske som barn, må have været i 1876. Da var jeg 7 år og skulle snart i skole.

Der var altid travlhed op til jul, og jeg synes, der var mere travlt end i dag. Der var flere folk at sørge for dengang, der skulle altid slagtes en meget stor gris, hvilket var en stor begivenhed, og så skulle der brygges juleøl. Sikken et arbejde at skrubbe alle de store kar og tønder, ja, og så skulle de skoldes bagefter: Dernæst kom bagningen i den store ovn.

Read more ...

Øster Skerninge i gamle dage.

Svendborg Amts tidende d. 6. juni 1894

Basar og Folkefest

Øster Skerninge sogns Hjælpeforening afholder Basar og folkefest i Anders Michaelsens smukke lyst skov Søndag d. 1. juli 1894.

Program.
Festlighederne åbnes kl.4 eftermiddag med musik af Vester Skerninge  Orkester, Kl. 5 Taler, sang og oplæsning, i den festligt smykkedes skov vil der blandt andet forefindes: Butikker rigt forsynet med flotte og kostbare sager, der kan erholdes langt under indkøbspris; Tombola, hvor alle kan vinde; skydebaner, hvor enhver kan ramme; Restaurationer, Ølhaller og Cafeer, velforsynet med 1, klasses varer.

Read more ...

En naturlig grænse og en naturperle.

Øster Skerninge sogn har en naturlig grænse mod nord, et halvmåneformet bakkedrag der strækker sig fra Vester Åby i vest, op over Hundstrup og Stenstrup til Heldager ved Svendborg i øst, og som klimatisk menes at gøre en forskel. En af sognets landmænd husker fra sin tid på landbrugsskole, at der ifølge datidens undervisningsmateriale skulle falde mindre regn syd for bakkedraget end nord for, og at Øster Skerninge sogn skulle være blandt de tørreste steder i Danmark målt efter nedbørsmængde.

Sognets naturperle er Syltemade Ådal. Et stykke enestående natur, som Fyns Amt tog med blandt 36 af de smukkeste udflugtsmål på Fyn, da man i 1998 udgav en brochure med inspiration til udflugter i naturen.

Read more ...

Et stykke skole- og sognehistorie

Artikel fra kirkehilsen – Egense Øster Skerninge Nr.1 forår 2003
Skrevet af Mogens Mye

Artiklen omhandler Marie Hansen - kaldet Misse. Hun er en kendt skikkelse i Egense og Øster Skerninge sogne, selv om hun i mange år har boet i Svendborg by. 

Read more ...

Smuglerhistorier fra det virkelige liv

Artikel fra bogen: Øster Skerninge sogns historie

Ærø var tysk frem til 1864, og der har verseret en del historier i sognet om smuglerier mellem Ærø og Ballen fra årerne før dette historiske årstal. At der også var kendsgerninger bag historierne, viser referater fra Rådhusretten i Svendorg, som den 23-03.1667 behandlede en sag om ulovlig udførsel af kvæg.

En strynøbo havde i en af de hårde isvintre antastet en drift kvæg på vej over isen mod Ærø og afkrævet driveren bevis for, at udførslen var lovlig, men driveren kunne ikke fremvise den påkrævede toldseddel. Derfor endte sagen i retten, hvor det kom frem, at amtsskriveren på Søbygård havde købt kvæget (”26 øxne og stude og 4 køer”) på Rødkilde og overladt det til sin tjener, Peder Hansen, at drive kvæget over isen til Ærø. Han gik ud på isen ved Skerning Balle, som Ballen blev kaldt dengang og fortsatte vest om Tåsinge, inden han blev antastet ved Strynø.

Read more ...

Ballen havn

Ballen havnBallen er sognets kystby og ”ansigt” ud til det sydfynske øhav. For balvitterne, som beboerne kaldes, har havet altid spillet en betydelig rolle, og gennem årerne har fiskeri været en hovedbeskæftigelse for mange af dem. Ved højvande kunne selv større dampere i fordums tid bruge Ballen Havn som anløbssted, og i starten af 1900-tallet blev der sejlet fast parketfart mellem Ballen og Svendborg. I dag er der stadig lidt lystfiskeri fra Ballen Havn, men ellers er det lystbådehavnen og lystsejlerne, der dominerer havnefronten og skaber en livlig aktivitet i sommermånederne.

Oprindelig foregik fiskeriet fra kysten, og fiskernes både blev enten trukket op på land eller lå for svaj tøjret til pæle i vandet. Det var mest bundgarnsfiskeri, der fandt sted, og ål, sild og enkelte andre fiskearter udgjorde de hyppigste fangster. Frem til 1930`erne var der balvitter, som levede af deres fiskeri, men omkring 1940 måtte også de 3 sidste erhvervsfiskere i Ballen (ålefiskeri med bundgarn) give op og derefter nøjes med lidt fiskeri til eget forbrug.

Read more ...

Ballen vindmøllelaug

Ballen vindmlleDen 03 / 01. 1990 blev der holdt stiftende generalforsamling til Ballen vindmøllelaug I/S.

Mødet blev holdt i Øster Skerninge forsamlingshus. Det blev besluttet at købe en Nordkraft vindmølle på 150 kw, på en højde af 32,5 m. og med et vingefang på 24,6 m. Og med en årsproduktion på 360000 kwh. Prisen blev 1.185.000 kr.

Read more ...

Mindesten ved kirken

Mindesten ved_ster_Skerninge_kirke._2008foto: Henning Hammelsvang 2008Til minde om afslutningen på 2. verdenskrig er der ved indgangen til kirkegården i Øster Skerninge rejst en mindesten med inskriptionen (et digt af Gruntvig):

"Bladet som Herren det ville vendte sig tit når det gik Danemark ilde vendte sig blidt".

Stenen er rejst af sognets beboere og blev afsløret af pastor Jacobsen ved en højtidelighed den 26 september 1945 ( Kong Christian X fødselsdag ) .

stenen rejst 1945Rejsningen af mindestenen ved Øster Skerninge kirke i 1945. Stenen menes fundet ved stranden neden for Strandvej 98 i Ballen.

På billedet ses fra venstre menighedsrådsformand tømmermester Johan Mortensen,

Ejner Østbjerg, stenhugger Carl Østbjerg, Alfred Østbjerg alle fra Kirkeby,og Jens (efternavn er ukendt)

 

 

Artikel fra bogen Øster Skerninge sogn historie.

Øster Skerninge

Øster Skerninge har sin oprindelse i en af Danmarks ældste landsbyer. 

Artikel fra Øster Skerningebogen.

Øster Skerninge er nævnt første gang i 1372 i Formen Skerninge, men byen er formentlig anlagt omkring overgangen mellem vikingetid og middelalder. Sognets anden by, Ballen, blev udparcelleret som en bebyggelse ud til kysten i 1500 – tallet.

Stednavne inddeles i flere grupper efter deres endelser, og ældst af alle er landsbyer med endelsen – ing(e), som menes at gå helt tilbage  til de allerførste århundreder efter Kristi fødsel. Uro og fremmede stammeres krigeriske hærgen fortrængte dengang de mennesker, som hidtil havde boet på landet og opdyrket jorden, og fik dem til at søge sammen i mindre landsbysamfund, hvorved – ing(e) byerne, bl.a. Skerninge, opstod.

Read more ...