Degneskolen

Øster Skerninge Degnehistorie og Skolevæsen.

 I Danmark er degneinstitutionen af gammel dato.

Det var allerede i anvendelse i middelalderen under det katolske præsteskab, hvad man bl.a. kan se deraf, at ifølge kirkeordinansen af 14 juni 1539, skal degnene nyde samme privilegier som i bispernes tid.

Hvad var disse degnes bestilling.

Degn betyder hjælper eller tjener,; de var kirkens, præsters tjenere, skulle lede sangen ved de kirkelige handlinger, gå præsten til hånde ved barnedåb, bryllupper og begravelser, samt undervise ungdommen.

Om det sidste hedder det, at Degnen om søndagen havde ringet første gang, skulle han klemte 15 – 16 gange for at tilkendegive, at nu skulle kirkebyens ungdom møde i kirken og sætte sig i de øverste stole for før gudstjenesten begyndelse at undervises af degnen i katekismus og salmer.

Til dem, der ikke boede i kirkebyen, skulle degnen komme engang om måneden – en søgnedags eftermiddag  i dejligt solskin.

Indretning af danske skoler.
Indretning af danske skoler udi Nyborg amt anno 1739 (jfr. Ny skoleordning om den danske 1739).

I Ø.S. sogn bliver degneskolen efter sognepræstens forslag tilbygget med 4 fag, som kirkepatronen Hr. Lehn og den største lodsejer Mrs. von Hoben til Nielstrup, som begge er nærværende, anlover at ville besørge såvel bygningen som inventaret, i alle måder efter forordningen tillige med en fattigbøsse til præsten at blive leveret. 

Til denne skole henlægges Ø.Sk. og Skerninge- Ballen, og forsikrede Hr. Lehn og Mrs. von Hoben, så snart hans majsts. Approbation bliver bekendtgjort, denne degneskole med sit inventar at bringes udi forordningsmæssig stand.

Indberetninger om skolernes regulering i Fyns stift, samt om degnens indtægter og skolenes tilstand 1739 – 1744. Bygningen er i stand og holdes udelelig skole deri, Degnens løn : 6 rigsdaler, græs til køer og 16 læs tørv.

I en visitatsbog af biskop Jacob Madsen fra 1599 omtales degnen Peder, som en vonfør mand, hans venstre hånd lamb, havde 5 børn, han var degn til 1634.

 Fra 1634 hed degnen Iver Pedersen, han afløstes af Palle Rasmussen fra Langeland.

Et kaldsbrev (degneed) dateret d. 30. juli 1665.

Jeg Palle Rasmussen0 Langeland, kendes for alle med denne min hånd, at efterdi min kære superintendent, hæderlig og højlærde mand mester Niels Bang har bevilget og samtykket mig at blive sognedegn til Ø.Sk. sogn, da bepligter jeg mig under samme degnekalde fortabelse, at ville af Guds nåde så forestå mit kald udi al gudfrygtighed både inden kirken med sang og anden tjeneste, så og med børn at undervise og oplære udi den Lutheri Catechismo, såvel som med fredsklokken at ringe, som en retsindig sognedegn bør og pligtig er, efter ordinationen og kongl, majests, forordnede mandater.

Der næst uden kirken skal jeg forhandle og skikke mig gudfrygteligen, tugtig og stille udi al omgængelse, være i gæstebud, bryllupper eller anden ærlig forsamling, så  ingen med rette skal have mig at beskylde.

Bepligter jeg mig også at ikke udgive nogen pasbord eller skrive testamenter, uden arvingerne ville dem med deres beseglede brev bekræfte, ikke heller forligsmål eller anden vigtig sag anrøreende, uden det sker med min kære øvrigheds samtykke. Deslige skal jeg være min kære superintendent provst og sognepræst hørig og lydig udi alle tilbørlige sager, og ikke med skændsord eller overvold mig med min sognepræst forulempe, og er det så at Gud vil videre forandre mig i ægteskabets stat, skal jeg ikke tage nogen kvindeperson, som er for. eller andre uredelige sager berygtet. Af disse foreskrevne artikler eller og enhver således af mig ubrødeligen på mit degnekalds fortabelse holdes skal, underskriver jeg denne min forpligt og håndskrift med min egen hånd.

Odense d. 30. juli 1665.
Palle Rasmussen Langeland 
egen hånd.
Jeg lover årligen at levere til Svendborg skole 1. td. Byg.

Degnerække.

  1. Iver Pedersen 1634 til 1665

  2. Palle Rasmussen, Langeland.      30. juli 1665 til 1685.

  3. Peder Knudsen,                           15. juni 1685 til 1706. Peder Knudsen var gift med Ellen Jespersdatter, han var vonfør, den venstre hånd lam, 5 børn, fik af biskoppen godt skudsmål. Han døde d. 12. marts 1706

  4. kendes ikke.

  5. Peder Pilegård, kender ikke hans tiltrædelse, han var gift med Anne Nielsdatter,
    Fyns Bispearkiv. 
    Peder Pilegårds indbretning om degneboligen regst. 07. juni 1743.Ø.Sk. degnebolig befindes i en slet og brøstfældig tilstand. Peder Pilegård dør d. 28. maj 1766, 70 årgl. Jumfru Westhof var Peder Pilegårds  Universalarving.

  6. Lars (Lairits) Nielsen. Kaldet d. 9. februar 1768, som skoleholder og sognedegn i Ø.Sk.

  7. Lars Nielsen var før holder i Nebelund på Lolland. Lars Nielsen anmoder frivilligt ved skrivelse  af 1770, om fritagelse for embedet i Ø.Sk. sogn

  8. Hans Jørgen From, kaldet som sognedegn og skoleholder til Ø.Sk.sogn d.07. nov. 1770 var tidligere skoleholder i Vejstrup, gift med Caroline Sophia Tornø. 
    De fik 5 børn døbt i Ø.Sk. kirke. 
    - Hedvig Marie, døbt d. 30. oktober 1772, død d. 25. nov. 1772.
    - Hedvig Marie ,døbt d. 19. januar 1774
    - Erik  døbt d. 05. februar  1776.
    - Rasmus døbt d. 15. juli 1778.
    - Josva døbt d. 16. januar 1781. Blev kaldet d. 30. april 1781, som sognedegn til Erringslev og Ølstrup sogne på Lolland.

  9. Thomas Pedersen Lund, født i Fåborg, kaldet som sognedegn for Ø.Sk. sogn   d. 30 april 1781.
    Pastor Mondrad i Egense skriver til Biskop Rasmus: Thomas Lund søn af sognepræst til Fåborg, kom til Egense i en alder af 15 år, var i tjeneste hos mig i 18 år, et skikkeligt menneske, synger vel kan regne og skrive godt.

    Thomas Pedersen Lund blev kaldet som sognedegn og skoleholder for Tårs sogn på Lolland d. 10. maj 1785.

  10. Klaus Pedersen, kaldet som skoleholder og sognedegn for Ø.Sk. sogn, d. 18. juni 1785. Tidligere skoleholder og sognedegn i Sørup sogn, var gift med Karen Christensdatter. Klaus Pedersen var i sit embede indtil han d. 25. jan. 1805 blev afløst af Niels Simon Dauer.
    Karen Christensdatter dør d. 10. marts 1808, begravet på Ø.Sk. kirkegård 60 årgl.
     Klaus Pedersen dør d. 24. februar 1829, begravet på Ø.Sk. kirkegård 87 årgl.

  11. Niels Simon Dauer.
    Niels Simon Dauer, født i Svendborg d. 16. januar 1767. Efter skolegangen, måtte han i gang medfaderens håndværk – skræderiet- hvilket sikkert ikke havde hans interesse, det lykkedes ham senere at følge sin lyst og sine evner, idet han opnåede ansættelse som medhjælp hos kordegnen ved Sct. Nicolaj kirke Erik Gudme, som også virkede som lærer.
    I 1789 blev han kaldet som medhjælp for den gamle sognedegn i Ollerup Gabril Falk.
    Den 29. april 1793, får han sit første selvstændige embede, idet han kaldes som degn og skoleholder til Munkeby på Avernakø. Samme år blev han gift med Christiane Pouline Falk, datter af Gabril Falk i Ollerup.

    I 1809 opstod et ønske om at få den gamle stråtækte skole flyttet til et mere centralt sted i sognet fremsat. Der var også på tale at bygge en skole mere beliggende i Ballen, hvor der på det tidspunkt var 23 familier med 20 skolepligtige børn. Ingen af delene blev til noget og i stedet til bød Rantzau Lehn til Hvidkilde at lade en ny skole opføre i 4 fag i stedet for den gamle, som var på 3 fag, der hvor den gamle lå. Han ville ydermere betale det hele. Og i 1818 var en ny skole opført.

    Den 25. januar 1805 blev Niels Simon Dauer kaldet til degn og skoleholder i Ø.Sk. sogn af Baron Hans von Rantzau på Hvidkilde. Ved overtagelsen af embedet måtte han indgå kontrakt om at sørge for sin forgænger Klaus Pedersen og hans hustrus underhold,

    Karen Christensdatter døde i 1808, Klaus Pedersen lever til 1829.

    Niels Simon Dauer og Christiane Falk fik 2. døtre, der begge blev født på Avernakø.

    I 182 mister han sin hustru, og det er sikkert herefter datteren Else Dorthea, der overtager husmoderens pligter i hjemmet. Den anden datter Johanne Margrethe er død i 1817.
    I 1825 afløses han af Niels Hansen Sørup, der samtidig indgår ægteskab med Else Dorthea.
    Der oprettes en overenskomst, hvor efter Niels Hansen Sørup skal sørge for underhold af såvel Dauer som Klaus Pedersen, som på det tidspunkt endnu lever. Denne overenskomst er omtalt i afsnittet om Niels Hansen Sørup.

    Niels Simon Dauer døde d. 14. marts 1836 i en alder af 69 år.

  12. Niels Hansen Sørup.
    Var Niels Simon Dauer en mand, som havde arbejdet sig op fra små kår, gælder dette i endnu højere grad hans svigersøn og efterfølger i embedet Niels Hansen Sørup. Han blev født uden for ægteskabet og døbt i Sørup kirke d. 02. februar 1794.
    Moderen Marie Rasmusdatter var pige hos en fabrikant Lori i Svendborg, udlagt som barnefader var en vis Hans Nielsen, identisk med den senere sognefoged og lægdsmand i  Sørup sogn.

    Niels Hansen boede i sin barndom hos en husmand i Sørup – en broder til hans moder. Hvem der har hjulpet Niels Hansen ved vi ikke, men i hvert fald kommer han i 1816 22 årgl. ind på Skårup Skoleseminarium, hvilket formentlig dengang ikke har været normalt for en ung mand med hans sociale baggrund.
    I 1819 tager han sin lærereksamen, det er i denne periode, han antager hjembyens navn, som efternavn. I årene 1819 – 1823 virker han som huslærer. Først et år på Biskopstorp vad Simmerbølle, dernæst et par år på Rynkebygård ved Ringe, og endelig et år hos pastor Barfod i Jordløse, det sidste sted virkede han også som organist kirken. I 1823 bliver han skolelærer i Millinge og kirkesanger i Svanninge kirke, hvor han virker i 2 år.  

    I sommeren 1825 overtager han Dauers embede i Ø.Sk. og ægter samtidig Else Dorthea Dauer.

    Et interessant dokument er den overenskomst, Sørup måtte indgå med Dauer om dennes og Claus Pedersens underhold. Det er et dokument, som særdeles klart illustrerer hvorledes man på den tid ordnede pensioneringen af lærerne. Således er den årlige ydelse til Claus Pedersen: 12skp. rug –    12 skp. byg - ½ otting smør – 6 pund sød ost – 2skp æbler og 2 pund humle (de sidste poster do kun hvis de avles i haven) samt 10 rigsdaler, endvidere skal Claus Pedersen samtidig fortsat have sit værelse i degneboligen og sin lille plet jord i haven.
    Dauer skal foruden frit værelse (kalkes mindst en gang årlig),have spise og drikke ved familiens bord. Hvis han ikke er tilfreds med maden, skal han i stedet have naturalier(nøje Specificeret). I kontanter skal der årlig ydes ham 30 Rigsdaler, fordelt over4 terminer. Ud over dette skal han årlig forsynes med 6alen bleget hørlærred, fornødent brændsel, 8 pund lys, frugter af et bestemte  træer ti haven, samt et på uldstrømper.
    I overenskomsten er der et punkt, der siger: ”Skulle jeg blive til sinds at holde hest, da befordre jeg hr. Dauer til Svendborg, og lige lang vej, når han sådan begjærer, dog må vi således forvente, at disse rejser ikke skulle overstige 6 om året, ej heller af Dauer fordret i høstens tid.
    Det fremgår endvidere, at Dauer har opført 11 fag udhus, hvilket han forbeholder sig som sin ejendom, indtil Sørup efter vurdering har betalt det. Endelig nævnes det, at Dauer i sin tid har betalt Claus Pedersen 30 rigsdaler for degneboligen, det bestemmes et Sørup skal betale ham disse penge, såfremt Else Dorthea dør før sin fader.
    I virkeligheden må en sådan kontrakt have været en betydelig byrde for en sådan ung lærer.

    I skole indberetninger af 1837, 1844 1849 står:
    - 49 børn har opnået gode karakterer i fagene:
    1. Religion og Bibelhistorie.
    2
    . Læsning.
    3. Skrivning.
    4. Regning.
    Lærer Sørups standpunkt meget godt såvel m.h.t. duelighed og flid.

    Niels Hansen Sørup og Else Dorthea Dauer, viet d. 08. juni 1825 i Ø.Sk. kirke.
    Deres børn.
    - Simon Dauer Sørup født d. 21. januar 1828, døbt d. 30. marts 1828 i Ø.Sk. kirke, død  d. 10. oktober 1912.
    - Poul Christian Sørup født d. 11. april 1830, døbt d. 11. 16. maj 1830 i Ø.Sk. kirke, død  i 1892
    - Jo
    hannes Sørup født d. 07. april 1835, døbt d- 14. juni 1835 i Ø.Sk. kirke. gift med Johanne Abrahamsen hun var født d. 01. juli 1847 død d. 04. februar 1914 i København.

    Niels Hansen Sørup døde d. 27. november 1851 af apoplexi, blev begravet d, 03. december 1851 på Ø.Sk. kirkegård.
    E
    lse Dorthea Dauer blev boende i Ø.Sk., hun overlevede sin man i 32 år,hun døde d. 18. marts 1883, begravet d. 21. marts 1883 på Ø.Sk. kirkegård, 86 årgl.

 

Da Niels Hansen Sørup døde, opstod der et ønske om at få skolen flyttet til et mere bekvemt sted i sognet, især hos dem, hvis børn led mest under den lange skolevej. I 1852 gik man til handling, et andragende fra 40 beboer og med 4 af sognets kendte mænd som fortaler, blev forelagt myndighederne og gik ud på, at skolen skulle flyttes til midt i sognet.

Efter utrolig mange skrivelser frem og tilbage, kom man dog i 1853 så vidt, at denne sag gik i orden. I januar 1854 blev den gamle skole i byen solgt med jord og bygninger  (ved auktion) for i alt 2820 Rds., her af 500 rds. For skolebygning og udhus.
Opførelse af den  nye skole blev fastsat ved licitation af arbejdet og tilkøb af jord m.v. til 2900 Rds og 3 mark, så hele udgiften ved skolens flytning, blev kun 80 Rds. For denne forholdsvis ringe merudgift fik man en ny skole i stedet for den gamle, og velsagtens mere bekvem og retfærdig fordelt skolevej, og velsagtens også almindelige glæde og tilfredshed over hele sognet.

Svendborg  Branddirektør’s Arkiv (Landet). Brandtaksationsprotokol for Sundsherred. B  1817 - 1832   Juli kvartal 1819. Øster Skerninge skole under Baroniet Lehn, beboer Skolelærer Dauer.

Søndre hus, Stuehus, 12 fag, 9 1/4 alen, ege under og fyre overtømmer, klinede vægge, stråtag, indrettet til beboelse, køkken og bryggerhus, forsynet med loft, vinduer og døre, tildels brændt stengulv, 2 skorstene med ovn.

a’ fag 60 daler sedler er i alt 720 daler sedler, som til efter nuværende kvartalskurs 262½ sølv = 548 10/21. 

 

Et hus sønden for søndre hus, 4 fag, 6 ¾ alen dyb, blandet tømmer, klinede vægge, stråtag, indrettet til brænde og tørvehus,  a’ fag 20 daler sedler i alt 80 daler sedler, som bliver efter nuværende kvartalskurs =  60 20/21.

 Østre hus, 5 fag 9 ½ alen dyb, ege - under og fyre overtømmer, murede vægge, med brændt sten, stråtag, indrettet til skolehus, med loft, vinduer og døre, brændt stengulv, a’ fag 80 daler sedler er i alt 400 daler sedler. Som bliver efter nuværende kvartalskurs i sølv  304 16/21. 

Nordre hus, 15 fag, 8½ alen dyb, ege under, og fyre overtømmer, klinede vægge, stråtag, indrettet til lo, lade, stald og kohus, a’ fag 35 daler sedler er i alt 525 daler sedler, som bliver efter nærværende kvartalskurs i sølv  400  rbd. Ej før forsikret .forsvarlig mod ildsvåde.

 År 1819 den 6. December 1819 mødte undertegnede branddirektør i Svendborg amt i Øster Skerninge sogn for ifølge besidderen af Baroniet Lehn, at taxere dette sogns skole tillige med flere herhørende under Baroniet til indtegning i landets alm, brandkasse.

 Forordningen af 17.januar 1817. Brandforsikringsprotokol for Sunds Herred A   1800 - 1845.Øster Skerninge skole under Baroniet Lehn.
Beboer af Skolelærer Dauer, nu Sørup.

 stue huset i sønder.

et hus søndenfor  søndrehus

øster hus.

nordre hus. 

 Protokol   D 1841 - 47. Skolen , skolelærer Sørup under sognet Lehns Birk. 

En længe i nord, øst og vest 15 fag deraf vest 5 fag dyb 10 alen, de 10 fag dyb 8½ alen, ege under fyrre overtømmer, murede og klinede vægge, stråtag, indrettet fra vest 3 fag lade, 3 fag lo, 2 fag kohus , 2 fag hestestald, 3fag lade, 2 fag høgulv.
a’ faget 25 daler er 375 daler rigsmønt det samme i sølæv, så forsikret med    380 daler rigsmønt

Udskrift af

Baroniet Lehn’s Auctions Protokol.

 

Aar 1853 den 16. November blev efter Reqvisition af Øster Skjerninge og Hundstrup Sognes Forstanderskab paa Communens Vegne , afholdt offentlig Auction i Østerskjerninge Skole, over den førstbemeldte kommune tilhørende gamle Degnejord og Skolejord med den derpaa befindende Bygninger, efter forudgaaende Bekjendtgørelse i Svendborg Amsttiende og de 11 nærmesten liggende Sogne.
Som Vidner vare tilstæde Sognefoged Rasmus Larsen og Gaardmand Hans Ovesen af Østerskjerninge.

 Auctioner fremlagte Bekjendtgørelse og oplæste Auctionens Conditioner for pålydende. 

Conditioner.

 Hvorefter de Østerskjerninge og Hundstrup Sogne Communer tilhørende Degne og Skolejord samt efternævnte derpaa¨befindtlige Bygninger, bortsælges  ved auctionen den 16.Marts 1853.

De sælgende Eiendomme bestaar af.
a. Matricul Nr. 2, den saa kaldte gamle Degnejord, der udgør omtrent 7 Tønder Land, geometrisk Maael og på ny Matriculeret Hartkorn 7 Skp. 2 Fdk. 2½ Album.
Matricul Nr.B, den egentlige Skolejord, 6 Tønder Land geometrisk Maael med ny Matriculeret Hartkorn 5 Skp. 2.Fdk.

De på Degnejorden staaende Bygninger, med undtagelse af:
De tre Fag  der af, der udgør den egentlige Skolestue.
En Tilbygning til Stuehusets østre Ende, bestaaende af 2 Fag, der er Degnen Sørups EnkesEjendom, hvilken forbliver staaende til afbenyttelse for Enken saalænge lever og først ved hendes Død kan sælges til
Endvidere forbliver staaende til samme Tid og under samme Betingelser, den 2 Fag tilstøende Tørveskuer og et Brænde hus i Gaarden.
Endelig beholder den nævnte Enke saalænge Hun lever den ubetydelige Jordplet i Haugen, som Hun for Tiden bruger og vil findes afgæret.

Forsaavidt de omgældende Bygninger ikke tillige kjøbes af Kjøberen af Degnegaarden, vil den være at nedbryde og bortfører, dog kan dette først finde Sted til 12. Juli 1854, til hvilken Tid de forbliver til Afbenyttelse for Skolelærerembedet. I Tilfælde af Nedbrydelse og Bortførelse, maa saadan være fuldendt inden en Maaned fra bemeldte 12.Juli 1854. Under samme betingelser bortsælges særskilt den del af Bygningen der indholder 
Skolestuen.

De sælgende Jordlod der kunne fra A..rabationen overtages af Kjøberen, hvorimod de derpaa staaende Bygninger, som meldtsøgt Kan tiltrædes af Kjøberen 1. Juli 1854 under de Betingelser  som indholdes i 12.Pgt
Da den sælgende Skolejord, Matricul Nr. 3, er Tiendefri, men derimod hviler Tiendeafgift, på den indkjøbte ny 
Skolejord, bliver Kjøberen af den førstmeldte” Jordpligtig at overtage sig Tiendeafgiften af den indkjøbte ny Skolejord

Fortsættes  se Folkeskolen.