Fynboen fra Vester Skerninge, der udfordrede professor Alfred Lehmann

Tilbød at bevise livets fortsættelse efter døden

 Lars Jensen: Barber, skribent, forfatter, rentier og fattighjælpsmodtager

I november 1981 efterlyste forsker ved Det nordiske institut – Kristian Kristiansen i Ugeavisen oplysninger om forfatteren Lars Jensen fra Vester Skerninge. Ugeavisen havde efterfølgende et interview med Lars Jensens søn Kaj Jensen, som på dette tidspunkt var fyldt 75 år.

Her 33 år efter er det min tur til at efterlyse Lars Jensen. I forbindelse med studier af redaktør Chr. Brinchs skrifter (udgiver af Lys over Landet) i perioden 1913 - 1937 stødte jeg tilfældigt på en del breve og indlæg fra en for mig ukendt person ved navn Lars Jensen boende i Vester Skerninge. Jeg blev nysgerrig, og jeg sendte en række forespørgsler til sydfynske arkiver – og fik et positivt fra svar fra Egebjerg Arkiv, der sendte mig et udklip fra Ugeavisen fra den 18. november 1981, samt Øster Skerninge Sognearkiv som var behjælpelig med personlige oplysninger om Lars Jensen. Kurt Nielsen i Taastrup har gennemgået folketællingslisterne.

Lars Jensen 1868 – 1949 blev født på Skerningegaard Midtervej 12 Matr. 21 Ø.Sk..

Lars Jensen var bosiddende på Midtervej 18 matr. 24c. Ø.Sk.
fra 1896 til 1906

 

Han var bosiddende i Stågerup i Ollerup Sogn i villaen ”Stormly”, i dag hedder adressen Villabakken 4 i Vester Skerninge .

Lars Jensen ernærede sig som barber fra cirka 1906 og senere som journalist. Lars Jensen var forfatter til tre skuespil Kamp og sejr, skuespil i tre akter fra 1907. Bondeforlovelse, Landskomedie med sange i én akt 1901 samt Rævepelsen, Landsbykomedie i 2 akter 1909. Fra 1920 levede han af sin formue, men fra 1925 og frem til besættelsen er han registreret som modtager af fattighjælp. Lars Jensen havde 13 børn med to forskellige koner.

Imellem han ragede skæg af fynboerne og skrev kronikker til Svendborg Avis havde han en mere eller mindre hemmelig hobby, han var nemlig mystiker eller rettere spiritist, og efter at have studeret Lehmanns store værk Overtro og Trolddom følte han sig i marts 1920 kaldet til at vise sine forsøg for professor Alfred og tilbød at bevise livets fortsættelse efter døden.

Han skrev følgende notat eller beretning til Alfred Lehmann:

”Jeg har netop i den sidste tid tænkt på at bevise det samme for videnskabsmændene. Jeg har nemlig ikke én, men mange gange opnået at fremkalde en såkaldt åndehånd, som stikker fingrene, eller som oftest hele hånden, op fra et hul i en bordplade. Jeg bruger et ganske almindeligt bord med flere ben og et rundt hul i midten af pladen.

Fra denne og ned til gulvet er der anbragt sort fløjl, således at der bliver et fuldstændigt mørkt rum under bordet. Over hullet ligger et sort klæde eller et stykke papir, hvad der dog ikke de sidste gange har været nødvendig.

Lars Jensen havde brug for hjælp fra sin datter Eva

De første gange sad vi flere om bordet, hånd i hånd. Nu kan jeg frembringe fænomenet alene, når jeg blot berører bordpladen med højrehånds langfinger og med venstre hånd tager en ung dame ved hånden. (formentlig datteren Eva Karoline Jensen 1908)

Jeg har rejst omkring og holdt en del foredrag i vinter om mystiske ting, og har efter anmodning frembragt fænomenet hos private familier blandt de dannede klasser.

Jeg har i sinde at forevige denne mærkelige kendsgerning både for Dem professor Lehmann og andre intelligente og alvorlige mennesker, som måtte interessere sig derfor.

De interesserede må selv vælge et bord, save et hul i midten og beslå denne med fløjl på ovennævnte måde. Det hele kan undersøges, og d´herrer må holde sig i nærheden af bordet, ja sidde omkring det, hvis de ønsker de.

Jeg må kun forlange at berøre det med min ”langemand” og samtidig holde en dame i hånden, og materialisationen indtræder som oftest.

Måske jeg senere kan skabe en fuldstændig materialisation af et menneskeligt legeme, der kan fotograferes, og således overbevise menneskene om, at det store spørgsmål ”dødens gåde” er løst”

Lars Jensen fortsætter med sine forsøg i hvert fald til 1923, hvor han under vidners påsyn dannede en fuldstændige materialisation af et menneske.

Døde den unge hjælper på grund af mistede energier?

Dog fortæller Lars Jensen til Chr. Brinch, at det allerede i cirka 1910 var lykkedes at foretage en vellykket materialisation, nemlig hans første hustru Karoline Vilhelmine Hansen, der afgik ved døden i 1903, og det skete ved hjælp af energier fra en yngre kvinde, som desværre døde i 1918 under Den spanske syge.

Jeg vil være taknemlig for flere oplysninger om mystikeren Lars Jensen fra Vester Skerninge, herunder om der på Fyn findes optegnelser om hans virke som spiritist, herunder flere beretninger om hans mere eller mindre hemmelige forsøg.

Efter folketællingslisterne at dømme måtte der have været penge at tjene i forbindelse med besøgene hos de dannede klasser, men hvorfor måtte han ernære sig på fattighjælp fra 1925 – mistede Lars Jensen sine åndelige kræfter? Eller ville datteren ikke mere lege med.

Professor Alfred Lehmann, der var kendt for sit utrættelige virke på psykologiens grænseområde, og de hemmelige videnskaber døde allerede i 1921, og der er ingen optegnelse over hvorvidt Lars Jensen fik lov til at bevise, at der hersker et liv efter døden.